Erhvervsskole: Vores undervisere er ikke rustet til ekspertgruppens anbefalinger om AI

Der er behov for omfattende efteruddannelse af lærere, hvis vi skal kunne efterleve ekspertgruppens anbefalinger om kunstig intelligens, skriver Malene Grandjean.

Det kræver en samlet indsats fra både politiske beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner og teknologileverandører for at sikre, at den næste generation er udstyret til at møde fremtidens udfordringer, skriver Malene Grandjean. — Det kræver en samlet indsats fra både politiske beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner og teknologileverandører for at sikre, at den næste generation er udstyret til at møde fremtidens udfordringer, skriver Malene Grandjean. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Malene Grandjean

Fhv. vicedirektør, Nordvestsjælland Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I dagens Danmark er kunstig intelligens ikke længere blot en futuristisk vision. Det er en integreret del af vores hverdag.

De glædelige nyheder fra 24. april om ekspertgruppens anbefalinger til, hvordan vi kan inkorporere kunstig intelligens i de gymnasiale eksamener, er et skridt i den rigtige retning.

Det er et skridt, som erkender den uundgåelige fremtid og forbereder vores unge til at navigere i den digitale arena med både viden og kritisk sans.

Vi kan ikke nøjes med hastværksløsninger eller halvhjertede initiativer
Malene Grandjean
Vicedirektør, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Asger Kjær Sørensen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har ret, når han til Ritzau betegner den nuværende situation som et "worst case-scenario", hvor eleverne bruger kunstig intelligens uden den nødvendige vejledning eller forståelse.

Denne mangel på struktureret undervisning i brugen af avancerede teknologier er en alvorlig mangel i vores uddannelsessystem, der kan have langvarige konsekvenser for Danmarks teknologiske og økonomiske fremtid.

Styrk lærerne

Ekspertgruppens anbefalinger om at gøre kunstig intelligens til en obligatorisk del af gymnasieuddannelsen er et vigtigt første skridt, men det rejser også et væsentligt spørgsmål:

Er vores undervisere udrustet til at formidle denne nye viden?

Det korte svar er nej.

Der er et påtrængende behov for omfattende efteruddannelse af lærere, så de kan levere denne undervisning med faglig dygtighed. Og der er behov for, at eksterne teknologisk kyndige leverandører også evner at udvikle læringsforløb med afsæt i en pædagogisk tilgang, der er tilpasset målgruppen.

Vi sikrer, at den viden, der leveres, er af høj kvalitet og didaktisk struktureret. Vi kan ikke nøjes med hastværksløsninger eller halvhjertede initiativer.

Læs også

Borgmestre frygter højere karakterkrav: "Det er dårligt nyt for landgymnasierne"

I denne transformative periode, som for alvor har taget fart efter ekspertgruppens anbefalinger, hvor vi står over for reformer af de gymnasiale prøver, må vi ikke glemme, at teknologi aldrig kan erstatte den menneskelige faktor i undervisningen.

Vi skal på en gang styrke vores lærere, så de kan ruste vores elever til fremtiden samtidigt med, at vi skal være mere åbne overfor at byde ekspertvirksomheder inden for i undervisningens maskinrum.

Dette er den eneste vej frem, hvis vi ønsker at vores unge skal træde sikkert ud på den digitale motorvej, ikke blot som passagerer, men som kompetente og kritisk tænkende førere.

Snyd og læringsmiljø

Med ChatGPT og lignende teknologier, der vinder terræn i alle sektorer, står vi over for en dobbelt udfordring i uddannelsesinstitutionerne: At modvirke potentialet for snyd samtidig med, at vi udnytter disse værktøjer til at berige læringsmiljøet.

Det, at ekspertgruppen anbefaler prøveformer, der både inddrager og udelukker digitale hjælpemidler, afspejler en balanceret tilgang til den nye virkelighed.

I sidste ende er målet ikke at frygte teknologien, men at omfavne dens potentiale til at forbedre uddannelse
Malene Grandjean
Vicedirektør, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Ved at gøre dette kan undervisere effektivt evaluere, hvordan elever håndterer opgaver med og uden teknologisk assistance, hvilket er fundamentalt for at kunne måle deres faktiske viden og kompetencer.

Anbefalingerne fra ekspertgruppen understreger desuden nødvendigheden af en løbende udvikling af prøveformerne, som kan tilpasse sig det hurtigt skiftende teknologiske landskab.

Dette kræver ikke blot fleksible prøvestrukturer, men også et dynamisk curriculum, der kan inkorporere nye læringsmetoder og teknologier hurtigt og effektivt. Dette er for alvor en glædelig nytænkning indenfor uddannelsessektoren.

I sidste ende er målet ikke at frygte teknologien, men at omfavne dens potentiale til at forbedre uddannelse.

Det kræver imidlertid en samlet indsats fra både politiske beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner og teknologileverandører for at sikre, at den næste generation er udstyret til at møde fremtidens udfordringer med tillid.

Læs også