Folketingets Transportudvalg har kaldt transportministeren Thomas Danielsen (V) i samråd.
Udvalget har bedt ministeren om at forholde sig til, at flere og flere busruter i landdistrikterne bliver nedlagt. Udvalget har også bedt ministeren redegøre for den negative spiral, som den kollektive trafik i landdistrikterne befinder sig i på nuværende tidspunkt, herunder i forhold til at priserne på den kollektive trafik er steget markant i 2024.
Her henvises til artiklen "Unge og ældre betaler prisen for nye nedskæringer i den kollektive bustrafik" bragt i Jyllands-Posten den 2. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD) og Sofie Lippert (SF).