Nick Zimmermann
 svarer 
Magnus Heunicke

Har ministeren tillid til medarbejderne i Kystdirektoratet?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 856

Har ministeren stadig tillid til medarbejderne i Kystdirektoratet efter den gentagne hetz mod nybyggeriet i Haveforeningen Venezuela, og finder ministeren det problematisk, at disse bureaukrater tydeligvis ingen forståelse har for almindelige danskeres liv og penge, når de vil rive et helt nyt hus ned?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til artiklen »Janne og Brians spritnye hæve-sænkehus til en million kroner står til at skulle rages ned« bragt den 25. marts 2024 i Randers Amtsavis.

Svar fra mandag den 29. april 2024

Det er vigtigt for regeringen, at der er balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturbeskyttede arealer. Der bliver løbende set på reglerne om strandbeskyttelseslinjen og klitfredning netop for at sikre denne balance.

Det er forudsat i lovbemærkningerne, at bestemmelserne om strandbeskyttelse administreres restriktivt, men dog med visse dispensationsmuligheder. Jeg har tillid til, at Kystdirektoratet administrerer bestemmelserne inden for denne ramme og på baggrund af en lang og fast nævnspraksis.

Efter administrativ praksis dispenseres der almindeligvis til genopførelse af en bygning, hvis den gamle bygning erstattes af en ny bygning med omtrent samme dimensioner, placering og udformning og med samme anvendelse som bygningen, der nedrives. I den konkrete sag blev der meddelt afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation, da det opførte hus adskiller sig så meget fra det tidligere hus, at det efter reglerne ikke kan betragtes som en genopførelse. Det opførte byggeri betragtes derfor som en nyopførelse.

Det bemærkes, at ejer har påklaget Kystdirektoratets afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og påbudssagen om fjernelse af bygningen er dermed sat i bero indtil klagenævnet træffer afgørelse.

0:000:00