Hvordan kan en ekspansion af olieproduktionen i Nordsøen anses for at være i overensstemmelse med klimalovens § 1, stk. 3?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Ministeren nævnte under besvarelsen af KEF alm. del – samrådsspørgsmål S den 20. marts 2024, at en ekspansion af olieproduktionen i Nordsøen ikke vil være i strid med klimaloven, da de aktiviteter forbundet med selve indvindingen af olie og en eventuel brug af olien i Danmark vil tælle med i de territoriale reduktionsmålsætninger, og at afbrænding af olie fra Nordsøen i andre lande vil indgå i deres klimamål. Klimaloven har dog ikke udelukkende sigte mod de territoriale reduktionsmålsætninger, da det bl.a. fremgår af § 1, stk. 3, at »Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 garder celsius«. Dertil fremgår det af bemærkningerne til klimaloven, jf. lov nr. 965 af 26. juni 2020, at »Med den foreslåede klimalov sættes der i tillæg hertil fokus på Danmarks internationale klimaindsats, der også skal bidrage til at sikre, at de globale drivhusgasudledninger begrænses.« Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan en ekspansion af olieproduktionen i Nordsøen kan anses for at være i overensstemmelse med klimalovens § 1, stk. 3, når olie fra Nordsøen afbrændes i andre lande, og dermed øger drivhusgasudledningen i de pågældende lande, hvilket globalt set vanskeliggøre opnåelse af Parisaftalens målsætning? Og har Danmark ikke et ansvar for ikke at understøtte øgede udledninger i andre lande?
Klimaloven udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats. Lovens formål er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct., i forhold til niveauet i 1990, og senest opnå klimaneutralitet i 2050. Klimen tager dog ikke stilling til, hvilke virkemidler, der kan eller ikke kan anvendes til at opnå dette, og den tager heller ikke stilling til, hvordan skal anvendes.
Der vil være efterspørgsel efter fossile brændsler i årtier frem. Det vurderer IEA inden for deres Net Zero-scenarie. Som jeg oplyste på åbent samråd M-N-O den 18. januar 2024 peger IEA-rapporterne på behovet for, at vi tilrettelægger omstillingen væk fra fossile energikilder på en klog måde, fordi der også skal tages hensyn til bl.a. forsyningssikkerheden og priserne på energi i omstillingsperioden. Derudover præsenterede IEA i december 2023 den seneste landerapport om Danmarks energi- og klimapolitik. Overordnet inden for olie- og gaspolitikken sagde IEA bl.a., at Danmark “Within the spirit of the North Sea Agreement, and while transitioning away from oil and gas production, the government should ensure that it incentivises industry to fully develop the remaining potential” 1 . Dette oplyste jeg også om på samråd M-N-O.
Danmark har derfor en interesse i at bidrage til, ikke bare den danske, men også den europæiske forsyningssikkerhed. Der henvises i den forbindelse til besvarelse af KEF alm. del – spørgsmål 202 af den 22. januar 2024: Bilag Samrådstale samt KEF alm. del bilag 46 af den 6. november 2023 afgivet, som led i opfølgningen på åbent samråd AD den 4. oktober 2023. Der er behov for, at omstillingen sker på en kontrolleret måde, hvilket blandt andet betyder, at nedgangen i forbrug og produktion af fossile brændsler bør følges ad. Olieproduktionen i Nordsøen ikke i strid med klimaloven – det gælder både hvis olien senere finder anvendelse i Danmark eller i udlandet.
Med Nordsøaftalen 2020, som blev indgået med bredt politisk flertal, har Danmark, som ét af få lande i verden, sat en slutdato for sin olie- og gasproduktion.
Dette er netop i tråd med et af klimalovens guidende principper § 1 stk. 4 om, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til, at Danmark skal ”(…) ære et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden”.
Hvis det skal lykkes, er der behov for at vise løsninger, som resten af verden kan følge. Med aftalen går Danmark forrest, når det gælder udfasning af fossil energi, og kan dermed lægge globalt pres på andre lande til at indføre lignende slutdatoer. På den måde har klimaloven udgjort rammen for en ændret politisk tilgang til olie- og gaspolitikken. Gennem de danske myndighedssamarbejder på energi og det danske engagement i klimaalliancen Beyond Oil and Gas Alliance understøtter Danmark ligeledes øvrige landes omstilling væk fra fossile brændsler. Danmarks globale initiativer og slutdato for olie- og gasproduktion bidrager netop til indfrielse af klimalovens § 1 stk. 3 om at arbejde aktivt for parisaftalens målsætninger.
