Debatten om CO2-afgifter på landbruget er endt i ringhjørnerne.

De sædvanlige modsætningsforhold er tegnet skarpt op, og der bliver råbt højt. Larmen overdøver en langt væsentligere samtale, som, efter vores mening, begynder et helt andet sted.

Dansk landbrug kan betragtes som kritisk infrastruktur på lige linje med vand- og energiforsyning. Alene af den grund skal vores landbrug indgå i nationens samlede strategiske overvejelser.

Intet land kan klare sig uden sin egen fødevareproduktion.

Vi efterlyser en fornuftig dialog om, hvordan vi sikrer en sund, næringsrig national fødevareforsyning i en verden, hvor pandemier, krige og klimamæssige udfordringer presser de globale forsyningskæder.

Landbruget som klimakæmper

Fremtidens landbrug handler naturligvis ikke kun om Danmarks egen formåen og overlevelse. Vi skal også bidrage til kampen mod klimaforandringerne på andres vegne. 

Dansk landbrug har netop nu chancen for at blive den næste store rugekasse for innovation, hvis vi vil gribe den.

Kim Rahbek Hansen og Mikkel Wesselhoff
Hhv. formand og adm. direktør, Business Lolland-Falster

Vi har i dag både muligheden for og kompetencerne til at spille en langt mere væsentlig rolle som globale medspillere, når det handler om forsyningssikkerhed.

Vi kan tilbyde forskning og innovation i nye og mere grønne produktionsløsninger.

Vi kunne være det Danmark, som er kendt som et globalt udviklingscenter for synergierne mellem energi- og fødevareproduktion og mellem procesindustri og landbrug.

Det Danmark, hvor vi ikke udelukkende tilpasser fødevareproduktion og -samhandel ud fra kommercielle principper, men også klimamæssige, demokratiske og sikkerhedsmæssige principper.

Det lyder nemmere sagt end gjort, men på Lolland-Falster møder vi hele tiden folk i landbruget, som faktisk har taget hul på den fremtid.

Spinatfrø og krysantemum som erstatning

De arbejder på at skabe sunde og begavede forretninger, som kan brødføde fremtidens marked. De prøver at gøre sig fri af klimaafgifterne gennem omlægning af deres landbrug.

Det sker eksempelvis gennem dyrkning af radiser, krysantemum, spinatfrø, bælgfrugter og ærter, som erstatning for mere CO2-belastende afgrøder.