Lars-Christian Brask
 svarer 
Mette Kierkgaard

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at kommunerne rent faktisk foretager en genberegning af deres afregningspriser for private og selvejende hjemmehjælpsleverandører og friplejehjem?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Ældreudvalget, Spørgsmål 89

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at kommunerne rent faktisk foretager en genberegning af deres afregningspriser for private og selvejende hjemmehjælpsleverandører og friplejehjem som følge af de markante lønstigninger på mindst 8,8 %, der følger af de nye offentlige overenskomster?

Svar fra tirsdag den 21. maj 2024

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at kommunerne rent faktisk foretager en genberegning af deres afregningspriser for private og selvejende hjemmehjælpsleverandører og friplejehjem som følge af de markante lønstigninger på mindst 8,8 %, der følger af de nye offentlige overenskomster?” Svar:

Regeringen indgik den 18. april 2024 en bred aftale om en reform af ældreområdet med følgende partier: Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Aftalepartierne er enige om, at offentlige og private leverandører skal have lige vilkår for at levere ældrepleje bl.a. i forhold til gennemsigtighed og afregning.

Derfor er aftalepartierne blevet enige om at indføre en fast overheadsats for private leverandører af hjemmepleje og friplejehjem, hvis afregningsprisen fastsættes på baggrund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige og langsigtede omkostninger, via godkendelsesordningen og ved prisfastsættelse af fritvalgsbeviser.

Aftalepartierne har endvidere aftalt, at der indføres en pligt for kommunerne til at genberegne afregningspriserne for friplejehjem og hjemmepleje løbende og minimum én gang årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab.

Eventuelle afvigelser mellem pris og faktiske omkostninger skal efterreguleres.

Aftalepartierne er også blevet enige om at etablere en uafhængig kontrolenhed, der skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leverandører på ældreområdet. Kontrolenheden oprettes under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og skal bidrage til, at kommunerne afregner de private aktører på ældreområdet ensartet og på baggrund af en korrekt beregning.

Initiativerne forventes iværksat fra den 1. juli 2025, når relevant lovgivning, herunder bl.a. ældreloven, er trådt i kraft.

0:000:00